De forskellige regnskabsklasser
Årsregnskabsloven er inddelt i 4 forskellige regnskabsklasser, A, B, C og D. Regnskabsklasserne indeholder individuelle krav og regler, til hvordan virksomheden skal udarbejde årsregnskabet.
Regnskabsklasserne er bygget op således at der er flere krav og regler som skal overholdes, jo højere op i klasserne virksomheden er. For eksempel skal klasse A kun følge nogle grundlæggende krav, hvorimod at klasse B skal følge de samme krav som klasse A og nogen yderligere krav. Hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører, afhænger af virksomhedens størrelse. Virksomhedens størrelse ses ud fra, virksomhedens balancesum, omsætning og antal fuldtidsansatte. Opbygningen af regnskabsklasser er også kendt som “byggeklodsmodellen” – og altså bygget op som en pyramide.
Klasse A
Regnskabsklasse A består af de mindste virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder og erhvervsdrivende foreninger uden begrænset ansvar. Der er ingen krav om virksomhedens størrelse, det er dog et krav at ejeren hæfter for virksomheden personligt. Hvilket betyder at hvis virksomheden går konkurs, kan banken komme efter alt hvad ejeren har i virksomheden samt privat såsom hus, bil, mm.
Regnskabsklasse A omfatter også meget små erhvervsdrivende virksomheder som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, for eksempel foreninger og andelsselskaber med begrænset ansvar. De er kun omfattet af klasse A, så længe at følgende størrelsesgrænser ikke overskrides:
- Balancesum ≤ DKK 7 mio.
- Omsætning ≤ DKK 12 mio.
- Ansatte ≤ 10
Klasse B
Regnskabsklasse B består blandt andet af virksomheder med begrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber. Begrænset hæftelse vil sige at ejeren/ejerne i tilfælde af konkurs kun betaler, med det de har indskudt i virksomheden, altså virksomhedens egenkapital. Derudover omfatter regnskabsklasse B også de virksomheder der overstiger størrelseskravene fra regnskabsklasse A.
Der er to måder hvorpå man kan ligge i regnskabsklasse B. Man kan høre til mikrovirksomheder eller små virksomheder. Forskellen er at mikrovirksomhederne kan søge om undtagelse i forhold til nogle af de krav der er i forbindelse med årsregnskabet. Størrelseskravene for henholdsvis mikrovirksomhederne eller små virksomhederne er som nedenstående:
Mikrovirksomhederne:
- Balancesum ≤ DKK 2,7 mio.
- Nettoomsætning ≤ DKK 5,4 mio.
- Ansatte ≤ 10
Små virksomheder:
- Balancesum ≤ DKK 44 mio.
- Nettoomsætning ≤ DKK 89 mio.
- Ansatte ≤ 50
Klasse C
Regnskabsklasse C består af de virksomheder der overstiger regnskabsklasse B’s størrelseskrav. Ligesom regnskabsklasse B er regnskabsklasse C også delt op i to. Der er mellemstore og store virksomheder. Om man hører til mellem eller stor kommer an på om virksomheden ligger inden eller uden for størrelseskravene til mellem C.
Mellemstore virksomheder:
- Balancesum ≤ DKK 156 mio.
- Nettoomsætning ≤ DKK 313 mio.
- Ansatte ≤ 250
For store virksomheder skal balancesum, nettoomsætning samt antal ansatte være højere end størrelseskravene for mellemstore virksomheder.
Klasse D
Regnskabsklasse D består af børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til virksomhederne. Regnskabsklasse D er den regnskabsklasse med de højeste krav til hvordan årsregnskabet skal udarbejdes.
Forskel på kravene mellem regnskabsklasser
Under hver af de fire regnskabsklasser er der nogle forskellige krav, til hvad hver bestanddel af årsrapporten skal indeholde. Kravene til hvor uddybende bestanddelene skal være, stiger i takt med regnskabsklasserne. Et eksempel på dette kan være kravene til noter mellem regnskabsklasse B og C, hvor C yderligere skal uddybe den anvendte regnskabspraksis. Det kan være ved at inddrage indregnings metoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen.
En virksomhed kan til hver en tid skifte regnskabsklasse. Det sker når virksomheden i to år efter hinanden har overskredet 2 ud af de 3 størrelseskrav eller ikke har levet op til 2 ud af de 3 størrelseskrav.
Du kan læse mere om vores hjælp til regnskab her. Se også vores gennemgang af bogføring.