Bogføring er som udgangspunkt lovpligtigt for alle erhvervsdrivende, jævnfør bogføringsloven. Alle virksomheder er derfor pålagt at bogføre alle transaktioner, der sker i forbindelse med virksomhedens drift. Ifølge loven er alle erhvervsdrivende også pålagt at gemme alle bilag i 5 år. Bilagene skal kunne dokumentere, at de bogførte transaktioner er reelle. Hvis virksomhedens regnskab bliver udtrukket til kontrol, skal overstående være i orden, ellers kan man få en bøde og i værste tilfælde kan virksomheden blive lukket.
Historien bag bogføring
Bogføring kan spores helt tilbage til år 2000 f.Kr. Den bogføringsmetode, som vi kender og anvender i dag, stammer fra det 15. århundrede – også kendt som “Det dobbelte bogholderi”. Metoden blev for første gang skrevet ned i 1494 af en italiensk munk. Herefter var den tilgængelig for resten af verden. Dele af den bogføring som munken skrev ned, kan endda spores helt tilbage til det 13. århundrede. Selv om metoden har eksisteret i flere århundreder, slog det dobbelte bogholderi først igennem i Danmark i midten af 1800 tallet i takt med industrialiseringen.
Men gavner det også virksomheden at bogføre?
Vi bogfører, fordi det er en rigtig god måde at holde styr på sine udgifter og indtægter. Man kan bedre holde styr på hvilke leverandører man skylder penge samt hvilke kunder man har tilgodehavender hos. Bogføring af virksomhedens aktiviteter giver dermed et hurtigt overblik over den økonomiske situation, herunder det løbende resultat. Desuden bruges dataene i bogføringen til at udarbejde budgetter, årsregnskaber/historisk overblik, økonomiske analyser mm.
Bogføring giver os også et godt overblik over hvorhenne vi bruger flest penge. Dermed kan vi også hurtigt se, hvorhenne vi eventuelt kan spare. Da man hele tiden har et overblik over hvordan det går økonomisk, i de forskellige dele af virksomheden, kan man bedre reagere og tage løbende beslutninger. For eksempel hvis virksomheden har fået en masse ordrer, hvilket giver en stigning i produktionen og dermed øget behov for en ekstra medarbejder, har man hurtigt et overblik over, hvorvidt virksomheden har råd til en ansættelse.
Bogføringen af virksomhedens drift, gør det nemmere for dig som ejer at indberette den rigtige skat og moms. Desuden giver bogføringen dig også et indblik i hvad din virksomheds reelle værdi er, da du har styr på alle dine aktiver og passiver.
Har du fået mod på, at komme rigtig godt igang med dit bogholderi, så kan du læse mere om vores bogføringsydelser her.