Hjælp til bogføring af markedsføringsomkostninger

Har I brugt penge på reklame, vareprøver eller for eksempel repræsentation? Og er du nu i tvivl om, hvordan det er med momsfradragene i forbindelse hermed? Så kan du få hjælp til bogføring af dette lige her.

Reklame og reklameartikler

Reklameomkostninger er defineret som de omkostninger, som afholdes i forbindelse med at virksomheden ønsker at opretholde deres almindelige omdømme eller fremme deres interesser. Omkostningerne skal afholdes overfor en ubestemt kreds af potentielle eller nuværende kunder. Det gælder blandt andet annoncer i aviser, synlige sponsorbidrag, tv reklamer eller lignende.

Varer som indkøbes med virksomhedens logo eller navn, for eksempel kuglepenne eller kopper, anses som reklameartikler.

Virksomheden har fuldt momsfradrag for reklameomkostninger og -artikler der uddeles til nuværende eller potentielle kunder. Dog må reklameartiklernes værdi eksklusiv moms ikke overstige 100 kr.

Hvis værdien overstiger 100 kr. skal der betales salgsmoms af varernes værdi. Også hvis reklameartiklerne uddeles til virksomhedens medarbejdere skal der betales salgsmoms.

Vareprøver

Hvis virksomheden uddeler gratis prøver af de varer, som de omsætter, for at fremme omsætningen af denne, kaldes det en vareprøve. Der er fuldt momsfradrag for udleveringen af disse uanset varens værdi.

Repræsentation

Der kan som udgangspunkt ikke opnås momsfradrag for de omkostninger, som virksomheden har i forbindelse med repræsentation.

Repræsentationsomkostninger afholdes i forbindelse med at der skal afsluttes forretninger eller der skal bevares eksisterende forretningsforbindelser. Dermed afholdes omkostningerne overfor en begrænset personkreds, og afholdes normalt ikke for at opnå nye forretningsforbindelser.

Selvom virksomheden kommer logo på en gave til eksisterende kunde – for eksempel en flaske, opfattes det stadig som repræsentation, hvorfor der heller ikke kan opnås momsfradrag herfor.

Såfremt virksomheden inviterer deres kunder med på restaurant i forbindelse med et strengt erhvervsmæssigt møde, kan virksomheden opnå momsfradrag for 1/4 af momsen.

Indlogerer virksomheden deres kunder på et hotel er der fuldt momsfradrag hertil.

Hjælp til bogføring af omkostningerne

Har du brug for hjælp til at overskue de mange regler indenfor området, så kan du med fordel kontakte os allerede i dag. Hvis du ønsker en bogholder, hvor dit regnskab er i trygge hænder hver dag, så kan du læse mere om vores ydelser indenfor bogføring lige her.